+45 2629 3524 info@exactsearch.dk

Website Scandinavian WeldTech

 

Teknisk Salgsingeniør til Scandinavian WeldTech

 

Vil du være med til at bygge nogle af Københavns største og mest prestigefulde byggerier? For det får du mulighed for som teknisk salgsingeniør hos Scandinavian WeldTech.

Du får en arbejdsplads i et internationalt miljø, hvor omgangstonen er uformel og behagelig. Vi består af et stærkt team af konstruktører, projektledere samt tekniske designere, og vi har stålfabrikker både i Sverige og Tyskland.

Vi sørger for at du får den bedste start på dit nye job!

Jobbet som teknisk salgsingeniør

Den første periode vil gå med at lære dig at kende og omvendt. Du får beregningsopgaver som matcher dit udgangspunkt, og vi vil sikre at du lærer vores produkter og organisation at kende bedst muligt, samt at du bliver fortrolig med vores processer og hjælpeværktøjer. I denne periode vil du agere supportfunktion for vores Area Sales Manager – Troels – som også vil være ansvarlig for din oplæring.

I takt med din progressive udvikling, vil du gradvist blive betroet mere ansvar. Du får det fulde ansvar fra kundens første henvendelse og frem til tilbuddet er blevet til en ordre. Herefter overdrager du projektet til dine kollegaer i projektafdelingen, som eksekverer ordren.

Opgaver og ansvar

  • Lave statiske beregninger af vores kompositbjælker og søjler i vores værktøjer (EXCEL og RSTAB)
  • Mængdeberegning og tilhørende beskrivelser og dokumentation
  • Tage imod kundehenvendelser og kommunikere med øvrige samarbejdspartnere
  • Nedbryde forespørgsler til tilbud med tilhørende dokumentation
  • Sikre at projektet kan dokumenteres, er produceret og leveres inden for ønsket tidsramme
  • Økonomisk ansvarlig for egne projekter.

Vores forventninger til dig

Stillingen er ideel for dig som har erfaring med konstruktionsopgaver og ønsker en mere front-office stilling, med mere kundekontakt.

Din baggrund:

  • Du er uddannet bygningsingeniør med speciale i konstruktion
  • Du har 1 -3 års erfaring som konstruktionsingeniør
  • Erfaring med stålkonstruktioner vil være en fordel

Som person er du åben og dialogsøgende. Du er både detaljeorienteret og sikrer at beregninger og dokumentation er korrekt udformet, men du evner også at perspektivere hele projektet og forudse problemstillinger – analytisk.

Om Scandinavian WeldTech

Scandinavian WeldTech har designet, produceret og leveret kvalitets stålkonstruktioner til byggebranchen siden 1950’erne. I dag leverer vi bærende komposit- og stålkonstruktioner til hele norden, samt Tyskland. Nu udvider vi vores medarbejderstab på vores kontor i Ørestad.

Grundet vækstambitioner og en unik markedsposition, søger vi derfor en ny kollega til vores salgsafdeling. I rollen som teknisk salgsingeniør, får du mulighed for at balancere mellem det ingeniørfaglige og salg. Du vil nedbryde kundehenvendelsen til et konkret tilbud med alt teknisk dokumentation og du vil være kundens point-of-contact.

Rekrutteringsprocessen

Vi har travlt og behandler ansøgninger løbende.

EXACTsearch er ansvarlig for rekrutteringsprocessen og har du nogle indledende spørgsmål, så ring til Gazmend Salihi på 2629 3524. Send din ansøgning på gs@exactsearch.dk.

EXACTsearch – skaber relationer som sikrer fremdrift. EXACTsearch er et specialist rekrutteringsbureau som rekrutterer ingeniører, konstruktører, projektledere og andre specialistprofiler til den rådgivende ingeniørbranche og maskinindustrien. Læs mere om EXACTsearch på www.exactsearch.dk eller kontakt os på +45 2629 3524 mellem 8-20.

To apply for this job email your details to gs@exactsearch.dk